Som plannerentusiast er du sikkert stødt på begrebet “bullet journal” mere end én gang. Men hvad er bullet journal egentlig for en størrelse og hvor skal man starte og slutte? Nordic Planner Society giver dig her en bullet journal 101-guide, så du hurtigt kan komme i gang!

Hvad er en bullet journal?

En bullet journal er en notesbog, en kalender, en to-do liste, et målsætningsredskab, en dagbog og meget mere. Kort fortalt består en bullet journal af alt, hvad du skriver ned på post-its, i din noter-app på telefonen og i din kalender. Derudover er bullet journal en analog metode til at tracke alt hvad du har forskellige apps til – bullet journaling samler alting ét sted.

Skaberen bag bullet journaling hedder Ryder Carroll, men det oprindelige system afspejler sandsynligvis ikke det, du tror bullet journaling er. Bullet journaling har nemlig udviklet sig i en meget kreativ retning over de seneste par år, men det er slet ikke nødvendigt med kunstneriske evner, for at blive en rigtig bullet journalist.

Rapid logging

Det originale bullet journal system består primært af konceptet “rapid logging”, som, i sin helhed, er en to-do liste inddelt i noter, opgaver og begivenheder. Hertil kommer en række elementer, som hjælper dig med at skabe struktur og overblik.

Billede lånt fra bulletjournal.com


Til venstre ses en traditionel opgaveliste med noter. Til højre er selvsamme liste kogt ned til godt-og-vel halvdelen ved hjælp af rapid logging. I stedet for at skrive lange noter, så bruger rapid logging-systemet forskellige markører til at minimere og overskueliggøre to-do-listen.

Markørerne kaldes “bullets” på engelsk, og vupti – så blev bullet journal-systemet født.

Ryder Carolls originale bullet system består af punkter for opgaver, streger for noter og cirkler for begivenheder, men bullet journaling handler om at optimere systemet til at passse ind i din hverdag – derfor opfordres du selvfølgelig til at vælge lige de markører, der giver mening for dig. For eksempel bruger jeg selv de klassiske firkanter, som vist i den traditionelle opgaveliste, til alle mine opgaver.

Samlinger

Den anden del af det originale bullet journal system er samlinger. Der er 3 basale samlinger som du skal kende til inden du starter din bullet journal, og når du er blevet komfortabel med disse, kan du uddybe dem yderligere. De tre samlinger er fremtidslogging (future log), månedslogging (monthly log) og daglig logging (daily log), og de benytter samme markør-system, som beskrevet ovenfor.

Billeder lånt fra bulletjournal.com

Fremtidslogging bruges til at nedskrive alle større opgaver og begivenheder ind. Oftest benyttes to-fire sider til en future log, da formålet er at skabe et overblik over den kommende periode – det er oftest en periode på 12 måneder, men mange benytter sig også af future logs på 6 eller 18 måneder.

Månedsloggen laver man, når den pågældende måned begynder, og heri skriver man alle opgaver og begivenheder, som skal løses i denne måned. I eksemplet ovenfor ses, at månedsloggen ofte er inddelt som en vertikal række af datoer, hvor de forskellige opgaver og begivenheder skrives ind på den dato, som de tilhører. Månedsloggens højre side er tiltænkt en rapid log.

Herefter kommer den daglige log, som bruges til at skrive alle de noter, opgaver og begivenheder ned, som ligger den pågældende dag. Man skriver som regel kun én dag ad gangen – lad os sige, at det i dag er mandag den 11. marts, og jeg skal i biografen, men jeg skal også nå at vaske vasketøj og købe ind. Så ville jeg altså skrive disse ind under min daglige log med de dertilhørende markører, og når jeg i løbet af dagen åbner min bullet journal, kan jeg hurtigt danne mig et overblik over, hvilke opgaver jeg mangler at udføre.

Migrering

Men hvad gør jeg så, hvis jeg ikke når at vaske vasketøj? Så “migrerer, altså overfører, jeg det bare opgaven til næste dag. Migrering sørger for, at ingen opgaver bliver glemt – samtidig er migrering praktisk, fordi du slipper for at bladre frem og tilbage i din notesbog. Migrering er, i det originale bullet journal-system, markeret ved at en pil mod højre tegnes oveni den oprindelige markør.

Er det bare det?

Ja, der er ikke mere i bullet journal-systemet. Tegninger, humørtrackere, lister over rengøring, håndskrevne kalendere osv. er simpelthen kun ekstra lir. For nogle er alt det ekstra også det, som gør bullet journaling ekstra sjovt, men for andre er det spild af tid. Det er det, der er så fantastisk ved bullet journaling – metoden er lige præcis dét, du står og mangler.

Søger du mere information om det oprindelige bullet journal system, skabt af Ryder Caroll, er der masser af praktiske oplysninger at finde på www.bulletjournal.com. Hvis du derimod vil se alt hvad bullet journal-systemet har udviklet sig til, er Pinterest og Instagram fantastiske steder at starte – men husk at din bullet journal skal være DIN!