Vil du gå i spidsen for planner-fællesskabet med Nordic Planner Society i ryggen? Så bliv ambassadør!

Eventafholdelse

Vi dyrker de analoge planlægningssystemer som aldrig før, og selvom vores fællesskab blomstrer på de sociale medier, så er der samtidig et stigende behov for at mødes og dele erfaringer. Derfor giver Nordic Planner Society dig nu en unik mulighed for at blive frontfigur for vores community og i samarbejde skabe et arrangement. 

Nordic Planner Society kan hjælpe med:

  • Gode råd og vejledning i forbindelse med planlægning og afholdelse af eventet.
  • At markedsføre og reklamere for eventet på Facebook, Instagram og vores hjemmeside.
  • At lave det nødvendige artwork, f.eks. coverbillede til en Facebook-begivenhed.

Herudover har vi fra tid til anden mulighed for at sponsorere goodiebags eller præmier til konkurrencer til eventet – skriv til os og hør mere!

Vilkår for afholdelse af event:

  • Dit event skal være for alle. Du må gerne holde dit event hos dig selv, men alle, der er interesseret, skal være velkomne uanset alder, køn, etnicitet og udseende.
  • Hvis du vil holde dit event et offentligt sted, skal det være gratis – Nordic Planner Society har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at betale lokaleleje.
  • Du må ikke tage betaling for deltagelse til eventet uden skriftlig samtykke fra Nordic Planner Societys bestyrelse.

Du skal som ambassadør for dit område kunne modtage forespørgsler fra medlemmer i lokalområdet. Derfor tildeler vi dig en Nordic Planner Society-mailadresse, og denne samt dit fulde navn vil være tilgængelig på vores hjemmeside og Facebook-begivenheden.

Er eventafholdelse ikke lige noget for dig? Så se her!

Du har også mulighed for at hjælpe Nordic Planner Society fra dit eget komfortable hjem. Vi mangler nemlig både bloggere og promotere, der vil være med til at sprede foreningens navn og budskab i hele landet.

Som blogger for Nordic Planner Society får du:

  • Mulighed for at prøve kræfter med bloggerlivet uden at skulle tænke på udgifter, opsætning eller markedsføring.
  • Frihed til at skrive om lige det emne du synes er relevant indenfor planning og bullet journaling. Det kan være alt lige fra værdibaseret planlægning til produktanmeldelser.
  • Dit navn og evt. link til dine sociale medier på de blogindlæg, som du er forfatter på.

Det eneste, vi forventer af dig, er, at du kan skrive og forstå dansk på højt niveau.

Som promoter for Nordic Planner Society får du:

  • Gratis entré til alle vores events inkl. Bullet Planner Mega Meetup.
  • Mulighed for at gå forrest i planner- og bullet journal-community’et og markedsføre Danmarks største forening for plannerds.
  • Dit navn, dine Nordic Planner Society-billeder og dine sociale medier på vores hjemmeside.

Lyder en ambassadørtitel som noget for dig? Så skriv til os på info@nordicplannersociety.dk eller via vores Facebook-side!

Bemærk at det er forudsat, at du er medlem af foreningen for at kunne blive ambassadør. Læs mere og meld dig ind her.