Brush Lettering Tips For Begyndere – fra Addmanilla

Hej alle skønne medlemmer af Nordic Planner Society! Håber I alle nyder denne skønne julemåned uden for meget stress og jag!

I forbindelse med adventskonkurrencen her hos Nordic Planner Society, har jeg lovet at dele lidt tips & tricks omkring brush lettering her på bloggen. Nu plejer jeg jo at vise mine tips & tricks på video – så dét at beskrive det med ord og samtidig få det kogt ned til en overkommelig størrelse, er lidt nyt for mig.

Mit absolut vigtigste tip:

Mit absolut vigtigste tip, før du kaster dig ud i brush lettering er at øve de grundlæggende streger / basis streger. Lær hvordan man skriver ’downstrokes’ – ’upstrokes’ – ’c-strokes’ og ’o-strokes’ – ’loops’ osv med en mindre brush pen først (kort penselspids) – måske endda bare en almindelig pen – for at få følingen med bogstavernes opbygning – som med STOR FORDEL kan deles op i enkelt strøg. Tag det stille og roligt – jo roligere tempo – jo finere streger!

The expert in anything was once a beginner

Øv dig – igen og igen og igen og …………. Indtil du føler dig ’tryg’ ved bogstavet / stregerne!

Et andet vigtigt tip:

Tænk over hvilket papir du bruger dine brushpenne på! ….. jeg indrømmer blankt, at jeg har ødelagt op til FLERE penne på det forkerte papir .. almindeligt kopipapir duer ikke til de ’fine og følsomme’ brushnpenne – det er ikke fordi pennene er FOR følsomme – det er fordi papiret er for hårdt og river tippen i stykker på pennen.

Det er IKKE altid dine ideer i hovedet matcher det, der kommer ned på papir ;o) og det er der en grund til – for selvom det måske for nogle – ser sådan ud – så er det IKKE magi ;o)

Det sker ikke over natten – men kommer af øvelse – øvelse – øvelse …

Der ér teknikker, og jeg ville ønske jeg kunne beskrive hele processen for jer – det kommer nok til at knibe lidt .. MEN hvis I har lyst til at lære, har jeg lagt flere forskellige alfabeter op på min Instagram profil @addmanilla – I skal scrolle lidt længere tilbage i historikken – men de ér der ;o). Find inspiration hos andre – der er i 1000-vis af vidunderlige mennesker at følge både på Instagram, Facebook, Pinterest osv.

Find din egen stil og lad være at kopiere andre – og sidst men ikke mindst:

Don’t compare your beginning to someone else’s middle

Det er nemt at blive overvældet af, hvor gode alle andre er – men husk at fokusere på DIN lettering-rejse og lad ikke de sociale medier styre alt for meget – brug det som inspiration & virtuelt samvær – der er et SKØNT fællesskab af ’lettering-entusiaster’ på fx Instagram.

Håber I kan bruge mine tips!

Med ønsket om en rigtig glædelig jul til jer alle!

Kærlig hilsen
Addmanilla / Mai Britt
https://www.instagram.com/addmanilla/

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med blogskrivning for Nordic Planner Society? Så se her hvordan du bliver ambassadør!