Laver du bullet journal og/eller elsker du bare planlægning, så kom med, når vi afholder Bullet Planner Event i Dokk1 i Aarhus. Mød en flok glade planlægningsentusiaster og få inspiration til din egen bullet journal. Du skal blot medbringe noget at tegne på, noget at tegne med og højt humør!

Eventet er gratis for alle uanset om du er medlem af Nordic Planner Society, men som en ekstra bonus uddeler vi goodiebags til alle vores medlemmer.

For at vi kan sørge for siddepladser og eventuelle goodiebags, skal vi venligst bede dig tilmelde eventet på nedenstående link. Har du ikke Facebook, men stadig gerne vil deltage i eventet, send os da en mail på info@nordicplannersociety.dk.

Mad og drikke

Det er tilladt at nyde madpakke og drikkevarer i Dokk1. Derudover vil der være mulighed for at købe mad og drikke i Dokk1’s café.

Parkeringsmuligheder

Du kan parkere i Dokk1’s parkeringshus. Det koster 11 kr. pr. påbegyndt halve time. Alternativt kan du parkere i Navitas’ parkeringshus, som ligger 10 minutters gang fra Dokk1 – her er der gratis parkering om søndagen.