I Nordic Planner Society vil vi gerne sende en stor anerkendelse ud til dem, som gør Bullet Journal- og Plannerverdenen helt speciel i Danmark. Det er de mennesker, som gør fællesskabet til noget helt særligt, dem som inspirerer os til at prøve nye ting, og dem som lærer os at reflektere og planlægge vores hverdag på nye måder.

Derfor har vi som noget nyt skabt NPS Prisen.

2019 er gået, og 2020 er allerede godt på vej. Inden vi for alvor kigger fremad, vil vi derfor gerne bede jer kaste et blik på året der gik. Hvem inspirerede dig allermest? Hvem gav dig den største “aha”-oplevelse? Hvem fornyede din plannerenergi, da du havde allermest brug for det? Kast noget anerkendelse i deres retning, og stem på dine favoritter!

OBS – STEMMEBOKSEN KOMMER EFTER DE NOMINEREDE

De nominerede er

Årets Inspiration 2019

Natasjas Lettering er til stor inspiration i bujo-miljøet med sine lettering spreads, der viser hendes egen nærværende rejse gennem kalligrafiens verden, mens hun samtidig deler mange inspirerende citater.
Find Natasja her:
https://www.instagram.com/natasjas_lettering

Anita Guldbrandt har som Hello Friend tøjlet sin store viden om Travelers Notesbooks og kreeret de lækreste TN i læder, som kan få enhver plannerds hjerte til at slå.
Find Anita Guldbrandt her:
https://www.instagram.com/hellofriend_ig/

Kristine Koch er nomineret som Årets Inspiration for hendes arbejde gennem Passion for Planning. Senest har Kristine vist hvordan hun håndterer stress gennem black out poetry på hendes Instagram.
Find Kristine Koch her:
http://www.instagram.com/thepassionforplanning

Trine Lykke som også går under navnet Logthatlife på Instagram, har siden 2016 inspireret bullet journalister med sine sort/hvide, stilrene og ikke mindst kreative spreads.
Find Trine Lykke her:
https://www.instagram.com/logthatlife

Tina Hansen fra minvej.nu har demonstreret hvor svært livet kan være med Sclerose, men har gennem bullet journal og planlægning vist, hvorfor det er vigtigt at holde styr på tingene.
Find Tina Hansen her:
http://www.instagram.com/minvej.nu

Jeanette Nielsen bedre kendt som bitchy_bujo på Instagram er nomineret som Årets Inspiration, fordi det er inspirerende at se nogen være så bramfri i en verden, der ellers forventes at være perfekt.
Find Jeanette Nielsen her:
http://www.instagram.com/bitchy_bujo

Årets Kreative Sjæl 2019

Sabina fra Smaa.skriblerier har med sin variation af bullet journal spreads vist med stor kreativitet hvor fleksibel og varierende planlægning kan være når man bruger bullet journal systemet. Der bliver på Instagram lagt det ene flotte og kreative spread op efter det andet og derfor er Sabina en kreativ sjæl i vores bullet journal fællesskab.
Find Sabina fra smaa.skriblerier her:
http://www.instagram.com/smaa.skriblerier

Esther Lakshøj Hansen er nomineret som Årets Kreative Sjæl, for sit arbejde og workshop til Bullet Planner Mega Meetup 2019, hvor Esther inspirerede og lærte deltagerne at bruge akvarelmaling i sin planner eller Bullet Journal.
Find Esther Lakshøj Hansen her:
http://www.instagram.com/estherhansen_art

Rebecca fra Silk Watercolours har taget Bullet Journal- og plannerverdenen med storm i 2019, hvor hun for første gang gik i salg med sine dansk designede, håndlavede akvarelfarver af høj kvalitet. Det er noget, der kræver et kreativt mindset uden lige, og derfor er Rebecca nomineret som Årets Kreative Sjæl.
Find Silk Watercolours her:
http://www.instagram.com/silkwatercolours

Mai Britt Okholm fra AddManilla finder altid på nye kreative metoder indenfor kalligrafi og lettering. Det er ligemeget om det så er nye former for skriveredskaber, underlag, skrifttyper mm., så kaster Mai Britt sig ud i det med bravur.
Find Mai Britt Okholm her:
http://www.instagram.com/addmanilla

Mia fra Coffeedotss lægger gerne masser af kreative spreads op og prøver sig hele tiden frem med nye spændende trackere, mønstre, setups mm.
Find Mia fra coffeedotss her:
http://www.instagram.com/coffeedotss

Joy Diana Sanderson fra My bullet planner joy finder hele tiden på nye kreative måder at bruge bullet journal systemet på – senest har hun kastet sig over happy planner og vist hvordan man på kreativ vis kan benytte den sammen med alverdens andre medier til at skabe en kreativ og inspirerende bullet journal.
Find Joy Diana Sanderson her:
http://www.instagram.com/mybulletplannerjoy

Lise Lundin fra Bujomother er med sin lettering og kreative spreads en kreativ sjæl i bullet journal miljøet. Endvidere sørger Lise som administrator for tiltag i den danske Bullet journal DK gruppe på facebook, så den er velkørende.
Find Lise Lundin her:
http://www.instagram.com/bujomother

Årets Blogger 2019

Sidsel fra DailyDots.net er en nøglespiller indenfor Bullet Journal, når det kommer til blogging. Med en informativ men underholdende tilgang til planlægning, sørger hun altid for, at du bliver inspireret til at hive din egen Bullet Journal eller planner frem fra tasken.
Find Sidsel fra DailyDots her:
http://dailydots.net/

Anne-Mette Højbjerg fra giz-blog er nomineret for sin kreative tilgang til Bullet Journaling fra et witchcraft-lignende synspunkt. Smukke sider og personlige synspunkter kommer til udtryk i hendes blogsektion om Bullet Journal.
Find Anne-Mette Højbjerg her:
http://www.giz-blog.dk/

CC Hobby er nomineret for deres blogindlæg om Bullet Journal vinklet mod den mere materialistiske (men bestemt også vigtig) side af hobbyen, og med webshoppen af samme navn i ryggen, er de lidt af nogle eksperter på området.
Find CC Hobbys blogindlæg her:
https://www.cchobby.dk/blog/saet-tempoet-ned-med-din-bullet-journal-og-planner/

Kristine Koch fra Mere mellem linjerne sætter skarpt fokus på nytårsforsætter, der holder i sit blogindlæg for Arnold Busck om, hvordan du bruger en Bullet Journal til at komme i mål med dine nytårsforsætter. Hvis du synes at Kristine Koch lyder bekendt, kan du måske huske hende fra et populært oplæg til BPMM18 om værdibaseret planlægning.
Find Kristine Koch og det nominerede blogindlæg her:
https://www.meremellemlinjerne.dk/2019/01/11/saadan-bruger-du-en-bullet-journal/

Dorte Bak fra dortebak.dk er nomineret for sin sektion om Bullet Journaling, hvor hun udførligt tager læseren med gennem sin egen bullet journal proces og giver dermed masser erfaring videre når det kommer til setups mm.
Find Dorte Bak her:
https://www.dortebak.dk/category/bullet-journal

Årets Instagram 2019

Sidsel fra DailyDotssk er nomineret som Årets Instagrammer for sine lækre billeder og regelmæssigt indhold. Her kan du være sikker på indhold af allerhøjeste kvalitet til inspiration og information til din egen Bullet Journal.
Find DailyDots her:
https://www.instagram.com/dailydotssk

Joy fra Mybulletplannerjoy er nomineret som Årets Instagrammer for sin fine og praktiske tilgang til Happy Planner.
Find My Bullet Planner Joy her:
https://www.instagram.com/mybulletplannerjoy/

Maria fra the.nordic.journal er med sine mange følgere en støttepæl i det danske Bullet Journal fællesskab. Maria sørger for regelmæssigt indhold af minimalistisk men feminin karakter.
Find The Nordic Journal her:
https://www.instagram.com/the.nordic.journal/

Danishbujo er nomineret til årets instagrammer for kvaliteten af hendes flotte og inspirerende bullet journal opslag.
Find Danish Bujo her:
https://www.instagram.com/danishbujo/

Line Dalbro fra linedalbro_bujo er med sine mange flotte og jævnlige opslag nomineret til årets instagrammer. På Lines Instagram finder man både inspiration til sine egne bujo spreads men man kan også vælge blot at nyde de mange skønne tegninger Line laver i sin egen bujo og de skønne flatlays der viser dem frem.
Find Line Dalbro bujo her:
https://www.instagram.com/linedalbro_bujo/

Line Vejlø Rehtmar fra thedanishplannershop er nomineret for sine herlige opslag på Instagram. Udover at dele smukke billeder af hendes flotte produkter, deler Line også fantastiske historier og billeder af hele akvarelprocessen samt tilblivelsen af alle hendes flotte klistermærker.
Find The Danish Planner Shop her:
https://www.instagram.com/thedanishplannershop/

Irene Wong fra Handwritingsdk er nomineret til årets instagrammer for sine mange kreative opslag, som giver kæmpe inspiration til hvordan man kan bruge forskellige medier i sin bullet journal. Og så ser hendes billeder altså bare fantastisk flotte ud, så man ikke kan lade være med at give hver eneste et like.
Find Handwritings her:
http://www.instagram.com/handwritingsdk

Mai Britt Okholm fra AddManilla er nomineret som årets instagrammer for sine konstant inspirerende lettering/kalligrafi videoer som fanger øjet hver gang, og man kan ikke lade være med at stoppe op i sit Instagram feed for lige at se Mai Britt skrive dagens ord eller citat.
Find Addmanilla her:
www.instagram.com/addmanilla

Micha fra Michapenandpaper er nomineret som Årets Instagrammer, fordi hun altid laver Bullet Journal spreads, på et niveau som alle kan være med til, og præsenterer et feed af lækre, ensartede billeder.
Find Micha pen and paper her:
http://www.instagram.com/michapenandpaper

Årets Youtuber 2019

Maiken Damsgaard er nomineret for sin youtube kanal bujo på dansk. Maiken deler ud af sine mange erfaringer og skønne ideer til at starte og bruge en bullet journal til stor inspiration for sine seere. Maiken viser og forklarer alle bujo termer grundigt i sine videoer, så de også er let forståelige for den helt nye bullet journalist, samtidig med at personer med større bujo erfaring stadig kan drage stor glæde af inspiration til nye flotte layouts.
Find Maiken Damsgaard her:
https://www.youtube.com/channel/UCx61F4hQTIXUtDS1ca3cKCQ

Christina Korsgaard er nomineret for sin ene video, der viser, hvordan man ved hjælp af øveark kan forbedre sine kalligrafiske evner. Der er lækker musik og Christina får det til at se legende let ud, og det er fascinerende at kigge på for hendes seere.
Find Christina Korsgaard her:
https://www.youtube.com/channel/UCfXyYXgk1va3xTcO-ku_l9g

Katrines Negle er bestemt også en herlig bullet journal kanal på YouTube, så lad jer endelig ikke snyde af navnet. Katrine laver nemlig nogle lækre ‘plan with me’ videoer, hvor hun hver måned tager sine seere igennem en skøn og kreativ planlægningsrejse for den givne måned. Der er derfor masser at bujo inspiration at hente på kanalen.
Find Katrines Negle her:
https://www.youtube.com/channel/UCBpv5b8HpM9VF_uHpUI_2Jw

Årets Shop 2019

Handwritings er nomineret for webshoppen www.handwritings.dk, hvor super god og hurtig service altid er i højsædet, samt deres store udvalg af lækkert Bullet Journal og plannergrej, som man ikke bare finder alle vegne.
Find Handwritings her:
Webshop: www.handwritings.dk
Instagram: https://www.instagram.com/handwritingsdk/
Facebook: https://www.facebook.com/handwritings.dk/

Pen & Papir er nomineret for den lille. hyggelige butik i hjertet af Odense, med Papirhandleren Rikke og Kække Kay bag disken. Herfra sælger de plannergrej af høj kvalitet, hvor også service og ekspertise er i top, og der er altid et godt tilbud på Facebook og Instagram.
Find Pen & Papir her:
Webshop: https://www.penogpapir.dk/
Instagram: https://www.facebook.com/penogpapir/
Facebook: https://www.instagram.com/papirhandleren/

The Danish Planner Shop er nomineret for det evigt voksende udvalg af klistermærker til enhver årstid, farve og motiv og humør af dansk design og høj kvalitet. Line maler og designer selv sine egne klistermærker og washitapes helt fra bunden, så man altid får et flot og lækkert produkt.
Find The Danish Planner Shop her:
Etsy shop: https://www.etsy.com/shop/TheDanishPlannerShop
Instagram: https://www.instagram.com/thedanishplannershop/
Facebook: https://www.facebook.com/thedanishplannershop/

Hobbyboden er nomineret først og fremmest for sit udvalg af Happy Planners som en af Danmarks eneste forhandlere. Hobbybodens store udvalg af pynt og lir til enhver Planner ligger også til grund for, at de er nomineret som Årets Shop.
Find Hobbyboden her:
Webshop: https://hobbyboden.dk/
Instagram: https://www.instagram.com/hobbyboden/
Facebook: https://www.facebook.com/Hobbyboden/

Viking 1914 er nomineret som Årets Shop for sin butik i indre København, hvor produkter af allerhøjeste kvalitet flyver over disken. Viking 1914 afholder mange workshops til gavn for Københavns kreative sjæle, og så har de været både hovedsponsor til BPMM18 og guldsponsor til BPMM19.
Find Viking 1914 her:
Webshop: https://www.viking1914.com/
Instagram: https://www.instagram.com/viking1914/
Facebook: https://www.facebook.com/Viking1914cph/

Søstrene Grene er nomineret for deres store udvalg af plannergrej til små priser i landsdækkende butikker. Alle Bullet Journal- og Plannerentusiaster ved, at man sjældent går tomhændet fra Søstrene Grene.
Find Søstrene Grene her:
Website: https://sostrenegrene.com/
Instagram: https://www.instagram.com/sostrenegrene/
Facebook: https://www.instagram.com/sostrenegrene/

Stelling Papir og Penne er nomineret for deres store udvalg af kvalitetsgrej til den kreative bullet journalist. Her kan findes alt hvad hjertet begærer af penne, maling, pensler, decopapir mm.
Find Stelling Papir og Penne her:
Webshop: https://www.stelling.dk/
Instagram: https://www.instagram.com/stellingpapirogpenne/
Facebook: https://www.facebook.com/Stellingpapirpenne/

Grand Stories Design er nomineret for deres dansk designede produkter af høj kvalitet. Pernille, som er indehaver og frontfigur, leverer altid høj service og involverer sig altid personligt i fællesskabet på hendes Instagram.
Find Grand Stories Design her:
Webshop: https://www.grandstoriesdesign.com/
Instagram: https://www.instagram.com/grandstoriesdesign/
Facebook: https://www.facebook.com/grandstoriesdesign/

Sådan foregår det

Tirsdag d. 4. februar 2020 åbner nomineringen, som løber frem til lørdag d. 8. februar kl. 23.59. I denne periode kan du nominere de danske personer, som du synes fortjener det allermest. Du kan sagtens nominere samme person eller virksomhed i flere kategorier. Du kan kun nominere nogen fra Danmark, og du bedes begrunde dit svar.

Mandag d. 10. februar offentligører vi de 10 i hver kategori, som har fået flest nomineringer.

Fra mandag d. 10. februar og frem til den fredag d. 28. februar kl. 23.59 kan du stemme på dine favoritnominerede i hver kategori. For at gøre det lidt ekstra spændende, trækker vi en tilfældig vinder blandt alle, der stemmer, som vinder en lækker gave fra Nordic Planner Society.

Mandag d. 2. marts 2020 offentliggøres vinderne af NPS Prisen 2019! Det er et kæmpe skulderklap og en endnu større ære at vinde NPS Prisen, og derfor får vinderne tilsendt en flot statuette, for at understrege, hvor taknemmelig hele fællesskabet er for den indsats, de har ydet i 2019.

Har du spørgsmål til prisuddelingen er du naturligvis velkommen til at rette henvendelse til info@nordicplannersociety.dk.