Ugeopslag

40+ ideer til at dekorere din planner og din journal – på den nemme måde!

Dagens blogindlæg med ideer til at dekorere din planner, er til dig, der gerne vil være mere kreativ i din planner eller journal. Synes du, det er overvældende og nogle gange lidt uoverskueligt? Virker det som om, alle de andre er kreative – men bare ikke dig? Eller tror du, at det kræver meget tid, som du ikke har?

Så er dagens indlæg lige noget for dig – for her tager vi hinanden i hånden, og bevæger os ned ad den kreative vej – men på den nemme måde. 

Med simple værktøjer er du i gang med at dekorere på ingen tid!
Med simple værktøjer er du i gang med at dekorere på ingen tid!

Vær kreativ i din planner – på den nemme måde

Du kender det sikkert godt: en lille smuttur på Instagram for lige at se de seneste opslag. Dit feed fyldes med smukke billeder af planners og journals med den ene mere kreative side end den anden.
Endnu engang konstaterer du, at det nærmest gør dig lidt frustreret at se alle de flotte sider – for du ville sådan ønske, at du også kunne lave sådan nogle….


Humøret efter sådan en tur kan tit ende med at være et par grader lavere end før, og sådan skal det ikke være. For du kan nemlig også  – du har bare ikke haft redskaberne til det. 

Selvom vi dekorerer vores planners og journals er det stadig med udgangspunkt i funktionaliteten – din planner er først og fremmest et værktøj. Dekorationen er for nogle bare med til at motivere til at bruge den mere. 

Du kan dekorere, uanset om du er til minimalisme eller maksimalisme – bare du gør det, der motiverer dig til at bruge din planner. 

"The worst enemy to creativity is self-doubt" - Sylvia Plath

Den lette vej til kreative sider 

Først og fremmest er det vigtigt, at du finder ud af, hvad du egentligt kan lide at have i din planner; hvad kan hjælpe dig til at bruge den mere, så den hjælper i din hverdag.
Er du til stickers med ikoner, der understøtter dine opgaver (f.eks. en støvsuger, indkøbsposer, en laptop osv.) eller er du mere til dekorative elementer (f.eks. washi tape, vandfarve, doodles, større, dekorative stickers osv.)?


Det er også en god ide at finde ud af, om du bedst kan lide, at der er en del luft/white space på dine sider, eller om du mest er til, at siden skal være fyldt ud. 

Når du har fået de overordnede ”retningslinjer” for din stil på plads, kan det være en god ide at lave en oversigt over dine favorit-items, så når du skal i gang, og måske bliver lidt overvældet, kan du altid kigge på favorit-siden og bruge dine go to-items.

Nu er du klar til at dekorere dine spreads. Det er vigtigt, at det ikke er noget, du føler, at du ”skal”, men tværtimod er noget, du har lyst til. Hvis du ikke løbende har tid til det, så prøv at se, om du kan tage lidt tid ud ad kalenderen, f.eks. en søndag aften, inden den nye uge går i gang, og gør det til lidt selfcare-tid. 

Lav en god kop kaffe eller te, nyd et stykke kage/frugt/snack og sæt noget lækkert musik på. 

Nu er vi klar til at dekorere. Husk at gøre det, der gør dig glad – det som får dit lille planner-hjerte til at hoppe en ekstra gang, når du åbner din planner, og skal til at bruge dine sider.


Det er som tidligere nævnt helt op til dig, hvordan stilen skal være – det eneste, der betyder noget, er, om det motiverer dig til at bruge din planner. Så her kommer nogle ideer til at dekorere din planner.

Lad os komme i gang

Ud fra dekorationsskitserne har jeg lavet nogle eksempler på, hvordan man kan dekorere månedsspreads, review-sider, ugespreads og dagsspreads. Skitserne kan mikses på kryds og tvær, bruges præcis som de er, eller bruges som springbræt til at komme i gang, og så selv bygge videre på dine sider. 

Noget af det jeg vægter mest, når jeg dekorerer, er at skabe balance i siderne. Det kan være ved, at jeg bruger samme mængde sticker på begge sider i mit spread, men det kan også være ved, at jeg f.eks. bruger mange stickers eller mange lag på den ene side, og ikke så mange på den anden, men til gengæld er der så meget tekst på den side. 

Et andet fif er at arbejde i klynger med tre og skabe trekanter på siden ud af sine elementer. Dette virker roligt for dine øjne, så de finder noget at hvile på, når du åbner dine sider. 

Eksempler på månedsspreads
Eksempler på månedsspreads
Eksempler på review-sider
Eksempler på review-sider
Eksempler på ugespreads
Eksempler på ugespreads
Eksempler på dagsspreads
Eksempler på dagsspreads

Og husk at bruge det, der passer til den måde, du planlægger på. Hvis du kun vil dekorere dine månedsspreads, men slet ikke vil have andet end tekst på dine dagsspreads, så er det det, du skal gøre. 

Vis os dine sider og find mere inspiration

Vi elsker, når vi kan inspirere hinanden og hjælpe hinanden lidt på vej, så hvis du bruger skitserne og har lyst til at dele dem, må du meget gerne tagge os på Instagram @nordicplannersociety #nordicplannersociety

Du kan finde en masse inspiration på f.eks. Pinterest. Jeg har lavet et Pinterest board med flere spreads og eksempler på skitserne, som du finder her:

Følg opslagstavlen og bliv inspireret, når vi tilføjer nye pins
Følg opslagstavlen og bliv inspireret, når vi tilføjer nye pins

Rigtig god fornøjelse med at dekorere din planner, hvis du har lyst til at dele dine sider, må du meget gerne tagge @nordicplannersociety og #nordicplannersociety.